23948sdkhjf

Hollændere bygger arbejdshavn til Femern-tunnelen

Det hollandske entreprenør-konsortium FBC er klar til at etablere den stor arbejdshavn på Lolland

70 ingeniører og eksperter hos Fehmarn Belt Contractors og det hollandske entreprenør-konsortium FBC har siden november sidste år udarbejdet konkret design og projektering af den arbejdshavn, som skal ligge ud for tunnelelementfabrikken lidt øst for Rødbyhavn.

Det skriver Femern A/S torsdag i en pressemeddelelse.

FBC består af de to hollandske entreprenører Boskalis og Van Oord. Begge virksomheder arbejder på et globalt plan med stor ekspertise i anlægsarbejde til vands.

Sideløbende har andre entreprenører for Femern A/S haft travlt med at byggemodne arbejdsarealet, så at FBC’s hold kan rykke ind. Der er blandt andet etableret vandforsyning, el og kloakering, nye adgangsveje og cykelstier i området, samt et særligt afvandingssystem til hele produktionsområdet.

- Det seneste år har vi forberedt byggepladsen til entreprenørerne, som nu kommer til at overtage området. Vi glæder os til at tage imod deres folk, og se arbejdshavnen, boligområdet og de mange faciliteter, der følger med byggeriet af en tunnel skyde frem i landskabet, siger Jens Ole Kaslund, der er teknisk direktør i Femern A/S.

Starter til sommer

De første hollandske entreprenører forventes at ankomme til Lolland i løbet af maj. Femern A/S forventer, at den fysiske udgravning af havnebassinet og konstruktionen af molerne for alvor kan begynde allerede til sommer.

Den nye arbejdshavn er en vigtig milepæl for det store projekt. Det er her materialerne til etableringen af tunnelelementfabrikken skal sejles ind og dermed bidrage til at begrænse den tunge trafik på vejene i lokalområdet i anlægsfasen. Og det er via arbejdshavnen, at de enorme tunnelelementer senere udskibes under byggeriet af Femern-tunnelen.

Arbejdshavnen bliver på 500.000 kvadratmeter og strækker sig 500 meter ud fra kysten. Byggeriet af arbejdshavnen vil tage omkring halvandet år og vil – når den står færdig - være over dobbelt så stor som den eksisterende trafikhavn i Rødbyhavn.
De kommende anlægsarbejder omfatter uddybning af havnebassinet, etablering af bølgebrydere og diger, inddæmning og kystsikring af områder til landopfyldning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093