23948sdkhjf

Brexit koster på overskuddet i DFDS

Fragtmængder til og fra Storbritannien led sidste år så meget under Brexit-uroen, at det gik ud over resultatet i DFDS

Usikkerhed om brexit - Storbritanniens afsked med EU - har givet mindre indtjening for rederiet DFDS i dele af 2019.

Samlet for året er der tale om en tilbagegang i overskuddet efter skat på 20 pct. til 1,31 mia. kroner. Det viser DFDS' årsregnskab.

- UK-markedet for fragt og passagerer bremsede yderligere op i fjerde kvartal som følge af usikkerhed om brexit. Dette sænkede indtjeningen for flere forretningsområder, især Kanalen og Nordsøen, skriver DFDS i regnskabet.

På trods af de negative effekter af brexit er det lykkedes rederiet at få større indtægter. For året er omsætningen steget med seks pct. til 16,6 mia. kroner.

En del af fremgangen skyldes opkøbet af UN Roro, der har udvidet DFDS' aktiviteter i Middelhavet.

I 2020 venter DFDS fortsat omsætningsvækst. Det er dog behæftet med en vis usikkerhed på grund af brexit.

Sammen med udvidelsen af et samarbejde med et tyrkisk transportselskab har det tyrkiske opkøb alene i 2019 bidraget med mere end en milliard kroner i ekstra omsætning, oplyser DFDS i regnskabet.

I 2020 venter DFDS fortsat omsætningsvækst. Det er dog behæftet med en vis usikkerhed på grund af brexit.

- Vi ser fortsat modvind i 2020.

- Først og fremmest bliver vi nødt til at være forsigtige i vores forventninger til UK-markedet på grund af usikkerhed om udfaldet af brexit. På den positive side udvikler vores strategitiltag sig som planlagt, og det gør, at jeg stadig forventer en stigende indtjening i 2020, siger Torben Carlsen, der er adm. direktør i DFDS, i en kommentar.

De strategitiltag, direktøren henviser til, blev annonceret i juni sidste år.

Overordnet set er ambitionen at forbedre indtjeningen ved blandt andet at få et styrket fodfæste i Middelhavet og udvide forretningen, herunder via opkøb.

DFDS
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 16.592 15.717
Resultat af primær drift (ebtida) 3.633 2.988
Resultat før skat 1.371 1.694
Årets resultat 1.313 1.637
Egenkapital 10.356 9.255
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078