23948sdkhjf

Maersk Supply henter ny COO fra Tidewater

Offshore-rederiet Maersk Supply Service får en ny mand på posten som driftsdirektør (COO).

Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse

Der er tale om Mark Andrew Handin, der kommer til Mærsk-selskabet efter at have tjent som leder forskellige steder i det maritime og i olieindustrien igennem de seneste 23 år. 

I øjeblikket har han en stilling som videdriftsdirektør i den amerikanske offshoregigant Tidewater, som ifølge selskabets seneste opgørelse har 220 ejede fartøjer i flåden. Heraf er de 60 lagt op. 

Mark Handin kommer til at referere til Maersk Supply Services' CEO Steen S. Karstensen. Han tager over efter Claus Bachmann, der har fået en stilling som chef for Nordsø-divisionen i Maersk Drilling med plads i direktionen. 

- Med lang international erfaring medbringer Mark Handin en overdådig indsigt om de markeder og den branche, som Maersk Supply Service opererer i, siger Steen S. Kristensen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Han er en erfaren leder og har været ansvarlig for at håndtere en stor flåde af fartøjer sikkert og effektivt. Maersk Supply Service har en spændende og på samme tid udfordrende rejse foran sig, hvor disse kompetencer bliver nødvendige.

Som Søfart tidligere har beskrevet, lykkedes det ikke Mærsk at sælge Maersk Supply Service fra, da man besluttede sig for at skille sig af med konglomeratets energirelaterede selskaber. Offshore-rederiet forsøger nu at finde sine ben, blandt andet ved at opdyrke nye nicher uden for de hårdt prøvede olie- og gasrelaterede. 

Læs også: VIDEO: Maersk Supply Service afleverer første last plast fra Stillehavet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.547