23948sdkhjf

Rederierne vil have flere kvinder

Fra Torm, DFDS, Maersk Tankers og Norden lyder det i kor, at topcheferne gerne vil have flere kvindelige medarbejdere.

Det skriver Børsen, efter at Danske Rederier i går løftede sløret for, at 14 rederier indtil videre har underskrevet en erklæring om, at de blandt andet vil udarbejde en strategi eller plan for at øge andelen af kvinder i virksomheden.

Udfordringerne er dog forskellige i rederierne. Hvor man i Torm har nået en målsætning om at have 35 pct. kvinder i den samlede stab, har der indtil videre aldrig været et kvideligt bestyrelsesmedlem i rederiet. Og i DFDS, hvor kvinder udgør en tredjedel af både bestyrelse og topledelse, står det ringere til med kønsfordelingen i resten af lederposterne. 

- Det skal vi have gjort noget ved, så vi kan blive en bedre virksomhed, der træffer bedre beslutninger. Vi har ikke altid talenterne i dag, og derfor skal vi kunne tiltrække flere af supertalenterne fra uddannelserne, der i dag vælger andre brancher, siger DFDS' CEO Torben Carlsen til Børsen. 

I Maersk Tankers er CEO Christian M. Ingerslev overbevidst om, at kønsdiversitet i staben er godt for økonomien. 

- Der findes troværdige analyser fra bl.a. Accenture, der fastslår, at virksomheder med den største diversitet i staben er 11 gange mere innovative end andre og har generelt bedre, finansielle resultater. Vi står i den danske skibsindustri godt på fordeling af alder, uddannelse og nationalitet, men vi er bagud, når det handler om kvinder, siger han til Børsen. 

Læs mere: Rederier skriver under på at ansætte flere kvinder

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141