23948sdkhjf

Klaus G. Andersen formand for ny brancheforening

Klaus G. Andersen, adm. dir. i Fredericia Shipping A/S, er blevet konstitueret som formand for den nye brancheforening Danske Shipping- og Havnevirksomheder (DSHV).

Det besluttede bestyrelsen på et møde den 15. januar.  

Som Søfart tidligere har skrevet, er DSHV en ny brancheforening i Dansk Industri med hovedsæde i København. Foreningen opstod pr. 1/1 2020 som en fusion af Danske Havnevirksomheder og Danmarks Skibsmæglerforening.

DSHV har ca. 110 danske medlemsvirksomheder, som beskæftiger sig med havneterminaldrift, godshåndtering, shippingvirksomhed, befragtning og anden virksomhed relateret til havne og søtransport.

- Som formand for Danske Shipping- og Havnevirksomheder glæder jeg mig til at samle branchen i vores nye og styrkede brancheforening, siger Klaus G. Andersen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det er en spændende tid med mange udfordringer, bl.a. byudvikling af havne og hele den grønne omstilling. Jeg vil gøre mit bedste for, at vi i Danske Shipping- og Havnevirksomheder kan være med til at levere resultater til gavn for medlemmerne og for samfundet.

Foruden valget af Klaus G. Andersen som formand blev Henrik Otto Jensen, adm. dir. i Niels Winther-gruppen, samt Lars Jespersen, adm. dir. i SDK Shipping A/S, valgt som hhv. 1. og 2. næstformand.

Samtidig udpegede bestyrelsen Jakob Svane til sekretariatschef for DSHV, og han danner sammen med chefkonsulent Jesper Sebbelin rygraden i DSHV’s sekretariat.

DSHV’s bestyrelse er en sammenlægning af de to oprindelige foreningers bestyrelser. Bestyrelsen består derfor foreløbig af 14 medlemmer, som er:

  • Klaus G. Andersen, Fredericia Shipping
  • Henrik Otto Jensen, Niels Winther / Esteph / Scandinavian Auto Logistics
  • Lars Jespersen, SDK Shipping
  • Ronnie Hulstrøm, Baltic Shipping Company
  • Per Jensen, Blue Water Shipping
  • Jan Timmermann, Cosco Shipping
  • Jens Toft, Danish Agro
  • Lars Holm Hansen, DLG
  • Ulf Stephenson, Holship
  • Steen Gliese Pedersen, Safesea Transport Europe
  • Peter Møller, Saga Shipping
  • Jakob Juhl, Samtank
  • Henrik Dinnsen, Svane Shipping
  • Gustav Jakobsen, Schultz Shipping

Med bestyrelsen på plads melder DSHV sig fuldt operationel, og brancheforeningen vil i den nærmeste fremtid offentliggøre både nyt logo og webside samt en række politiske hovedprioriteter.

Læs mere: Ny brancheforening: Skibsmæglere og havnevirksomheder slår sig sammen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078