Risiko stiger i Hormuz efter USA-attentat i Iran
Det kan få konsekvenser for olietransporter og trafikken i Hormuz-strædet, at USA natten til i dag likviderede den iranske general Qassem Soleimani i et droneangreb.
Qassem Soleimani var leder af Quds-styrken i Irans Revolutionsgarde, men hans rolle var langt større end det.
- Han er de facto manden, der har ansvaret for Irans aktiviteter i Mellemøsten, og han har et meget tæt forhold til Ali Khamenei (Irans øverste åndelige leder, red.). Han er en meget vigtig person – den næstvigtigste person i Iran – efter Khamenei, siger Søren Schmidt, der er tidligere lektor og forsker i Mellemøsten ved Aalborg Universitet.
Ifølge Søren Schmidt svarer likvideringen af Soleimani til, at Iran gjorde det af med USA's vicepræsident.
- Det ville man ikke sidde overhørig, og det kommer Iran heller ikke til. Det er en alvorlig sag det her, siger han.
Iran har da også allerede varslet hævn over for USA. Søren Schmidt vurderer, at Iran bedst kan ramme USA i Mellemøsten.
- Iran har et godt netværk i Mellemøsten, der gerne vil hjælpe, siger han og fortsætter:
- Der kan komme angreb på USA's allierede – for eksempel Saudi-Arabien – eller der kan komme angreb mod olietransporter i Den Persiske Golf eller angreb mod amerikanske ambassader, siger Søren Schmidt.
En lignende vurdering lyder fra Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Iran er den lille part i konflikten og vil derfor næppe udfordre USA direkte, men de kan for eksempel øge spændingerne i Hormuz-strædet eller undergrave Iraks muligheder for at agere selvstændigt, hvilket påvirker USA's magtposition samlet set, siger han.
Symbolsk handling
Ifølge Henrik Breitenbauch skal USA's ageren ses som et modsvar på Irans angreb mod amerikanske mål – blandt andet USA's ambassade i Bagdad for nylig.
- Det er ikke nogen krystalklar logik i amerikanernes angreb. Det er i høj grad en symbolsk handling, hvor man vil sætte foden ned over for en række angreb mod amerikanske mål fra Iran. Og så handler det om, at muligheden har været der. Den opstår ikke hver dag, siger han.
Spændingerne mellem USA og Iran er tiltaget, efter at USA i foråret 2018 genindførte økonomiske sanktioner mod Iran.
Parterne har beskyldt hinanden for at stå bag angreb på militærdepoter, militærbaser og olieinstallationer.
- Det her drab giver et par takker op i konflikten, siger Søren Schmidt.
Amerikanere bør forlade Irak
Det amerikanske droneangreb tidligt fredag fandt sted i Irak ved Bagdads lufthavn. I den kolonne af biler, der blev ramt, befandt der sig også fremtrædende folk fra en iransk støttet milits.
Ifølge BBC kan der blandt de dræbte også være en repræsentant for Hizbollah i Libanon.
Selv om det amerikanske angreb fandt sted ved lufthavnen, så er der stadig fly, der letter, siger sikkerhedskilder til AFP.
Soleimani var leder af en elitestyrke inden for den iranske revolutionsgarde. Han blev af mange anset for at være den mest indflydelsesrige leder i Iran næstefter ayatollah Ali Khamenei.
Iraks premierminister, Adel Abdul Mahdi, fordømmer angrebet på den iranske kommandant og siger, at det vil "udløse en ødelæggende krig i Irak".
Også den irakiske militærkommandant Mahdi al-Muhandis blev dræbt under det amerikanske droneangreb. Han var næstkommanderende i den magtfulde irakiske milits al-Shaabi, der støttes af Iran.
- Mordet på en irakisk militærkommandant på en officiel post er en aggression mod landet Irak, dets stat, dets regering og dets folk, siger Abel Abdul Mahdi.
Han lader forstå, at der ikke er meget, som længere binder den irakiske regering og USA sammen. Han kalder USA's angreb i Bagdad "en åbenlys krænkelse af de betingelser, der tillader tilstedeværelse af amerikanske soldater" på irakisk jord.
USA's ambassade i Irak opfordrer nu amerikanske borgere til "øjeblikkeligt at forlade Irak" efter et dødeligt angreb på en af Irans ledere.
- Amerikanske borgere bør tage afsted med fly, hvis det er muligt, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så søge til andre lande over land, lyder det i en erklæring fra ambassaden.
Læs også: USA opbringer skib lastet med iranske våben i Det Arabiske Hav
