23948sdkhjf

Første befarne skibsassistenter klar fra Svendborg

Svendborg Søfartsskole melder om endnu flere studerende på næste hold

For første gang i skolens 113 år lange historie er et hold befarne skibsassistenter nu dimitteret fra Svendborg Søfartsskole.

17 elever startede på det 20 uger lange forløb i juli 2019, og i Svendborg er forstander Jens Frederiksen godt tilfreds med de tilbagemeldinger, der er kommet fra de studerende. 

- De dimitterende elevers slutevalueringer fortæller, at succeskriteriet er opnået. Dette betyder dog på ingen måde, at uddannelsen ikke skal videreudvikles og optimeres yderligere, siger han i en pressemeddelelse.

Svendborg Søfartsskole fik tilladelsen til at uddanne befarne skibsassistenter i december sidste år. En uddannelse, som på daværende tidspunkt udelukkende blev tilbudt i Frederikshavn. I Svendborg var forhåbningen, at det på sigt ville være muligt at tiltrække 15 studerende til nye hold to gange om året, men forventningerne ser ud til at blive overgået af virkeligheden. 

- Allerede nu ser det ud til, at den store tilstrømning fortsætter og endda øges i januar 2020, siger Jens Frederiksen og fortsætter:

- Det er ligeledes glædeligt at kunne konstatere, at procentdelen af kvindelige elever på det kommende hold er langt højere end forventet, hvilket Svendborg Søfartsskole ser som et målbart resultat af Danske Rederiers projekt ”More Women at Sea”.

Svendborg Søfartsskole har for kort tid siden opstartet en proces sammen med de øvrige udbydere, hvor den maritime grunduddannelse (GMU) vil blive udsat for en fuldstændig gennemgang og kvalitetstjek.

Læs også: Martec får grønt lys til ny skibsføreruddannelse

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096