23948sdkhjf

DFDS køber endnu en logistik-virksomhed

Bare ni dage efter, at DFDS kunne annoncere overtagelsen af den hollandske logistikvirksomhed Huisman, er shortsea-rederiet atter på banen med et opkøb. 

Denne gang er der tale om den finske logistikvirksomhed Freeco Logistics med base i Turko. DFDS har købt 100 pct. af aktierne i selskabet, der har 31 medarbejdere, 150 trailere og otte lastbiler. 

I en pressemeddelelse beskriver DFDS Freeco som en udvidelse og styrkelse af rederiets nuværende aktiviteter mellem Finland og det kontinentale Europa, der er Freecos primære marked. 

- Opkøbet forventes derfor at medføre synergier fra forretningsudviklingen, skriver DFDS.

Freeco har indtil nu været ejet af de to finnere Henri Hoikkala og Timo Ruusunen. De fortsætter begge i virksomheden og kommer til at lede arbejdet med at integrere Freeco i DFDS. 

DFDS's målsætning er at øge omsætningen i Finland fra 35 mio. euro til 50 mio. euro i 2023. 

Læs også: DFDS udvider på kanalen med hollandsk opkøb

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095