23948sdkhjf

Scandlines får ny formand

Vagn Sørensen tiltræder som formand for rederiets tilsynsråd den 1. januar 2020
Efter årsskiftet tiltræder Vagn Sørensen som ny tilsynsrådsformand for Scandlines. Det oplyser færgerederiet i en pressemeddelelse.

Vagn Sørensen har mere end 30 års erfaring fra internationale virksomheder og ikke mindst luftfartsbranchen. Han blev ansat hos Scandinavian Airlines i 1984, hvor han blev vicekoncernchef i 1994.

Han blev udnævnt til administrerende direktør i Austrian Airlines i 2001, en stilling han fratrådte i 2006, da han valgte en professionel bestyrelseskarriere.

Vagn Sørensen kommer med stor international erfaring fra både ledende stillinger og bestyrelsesposter. Han sidder i dag på flere poster, herunder som bestyrelsesformand for Air Canada, FLSmidth & Co., SSP Group Plc og Flying Tiger Copenhagen. Vagn Sørensen er desuden bestyrelsesmedlem i Royal Caribbean Cruise Lines.

Ifølge Scandlines kommer rederiet at drage fordel af Vagn Sørensens ledelsesevner og hans omfattende kommercielle erfaring, som han har opnået fra en række virksomheder i lignende brancher som Scandlines.

- Jeg glæder mig over at komme om bord hos Scandlines som formand. Rederiets grønne agenda, vækstpotentiale og stærke kundefokus er enormt spændende. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Søren Poulsgaard Jensen og den øvrige ledelse om at fortsætte Scandlines’ udvikling, udtaler Vagn Sørensen.

Scandlines adm. direktør Søren Poulsgaard Jensen tilføjer:

- Jeg er glad for at byde Vagn Sørensen velkommen som formand. Hans viden og erfaring er uvurderlig i arbejdet med at udvikle vores grønne strategi, fortsat at forbedre vores kundeoplevelse og modernisere vores flåde.

Vagn Sørensen overtager formandsposten efter Steve Ridgway, der har været tilsynsrådsformand hos Scandlines siden 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099