23948sdkhjf

Viking Life-Saving i nyt opkøb

Drew Marines brandslukningsforretning bliver nu en del af Viking Life-Saving Equipment

15 måneder efter, at Viking Life-Saving Equipment købte norske Norsafe, har den Esbjerg-baserede virksomhed nu gennemført endnu en overtagelse af et udenlandsk selskab.

Denne gang er der tale om Drew Marines division for fire safety and rescue (FSR). I øjeblikket er divisionen tilstede i 150 havne fordelt på 45 lande, hvor den ifølge Viking leverer en komplet vifte af FSR-produkter.

Specialet ligger i skum- og tørpulversystemer til brandslukning foruden kalibrering af gasdetektorer, medicinsk ilt og ydelser i forbindelse med tørdokning. 

- I form af kompetencer og serviceydelser vil opkøbet give kunderne mere avanceret ekspertise inden for maritim brandslukning og tørdokning, foruden et bredere udvalg af produkter, siger Vikings CEO Henrik Uhd Christensen i en pressemeddelelse.

Opkøbet forventes gennemført den 2. januar 2020. Derefter bliver Drew Marine FSR's hovedkontor i Rotterdam omdannet til Vikings nye globale kompetencecenter for maritim brandslukning. 

Handlen har været undervejs siden sommeren i år. I juni blev Drew Marine overtaget af kapitalfonden Court Square Capital Partners, som med en ny overordnet strategi gik på jagt efter en køber til FSR-divisionen. 

Viking forventer, at mere end 50 medarbejdere fra Drew Maritime fordelt på syv lokationer kommer med over til Viking, når transaktionen er gennemført. 

Læs også: Viking Life Saving runder to mia efter stort opkøb

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094