23948sdkhjf

Kajer og kajgader skal nu holdes ved lige af Forstas

Aalborg Havn indgår partnerskabs- og driftsaftale med Forstas
SAMARBEJDE: Når de store klokker har ringet nytåret ind, har Aalborg Havn A/S igangsat en ny partnerskabs- og driftsaftale med Forstas. Aftalen er tidsbegrænset og indebærer blandt andet en virksomhedsoverdragelsesaftale af Aalborg Havns drift- og serviceafdeling, mens den forpligter Forstas til at etablere sig på havnen.

Det er vedligeholdelse af infrastrukturen, som spor og veje, eller når kajer og kajgader skal spules, der vil være Forstas' domæne.

Derfor vil folk, der færdes på havnen efter 1. januar, støde på driftspersonale med Forstas skrevet på ryggen.

- Vi er meget tilfredse med den nye aftale, som vi har en klar forventning om, kommer til at styrke driften på havnen. I dag har vi på grund af havneloven nogle udfordringer både i forhold til kapacitet i perioder med spidsbelastning og ikke mindst også i forhold til at udnytte afdelingens omkostningstunge maskiner optimalt. Ved at privatisere driftsafdelingen undgår vi de udfordringer til gavn for både effektiviteten, økonomien og fleksibiliteten, mens vi samtidig tilfører driften nye kompetencer, som Forstas i kraft af sin størrelse og erfaring har inhouse, siger adm. direktør i Aalborg Havn, Claus Holstein i en pressemeddelelse.

Forstas går til opgaven med erfaring fra andre store vedligeholdelseskontrakter for blandt andre Vejdirektoratet, Banedanmark, Forsvaret, Arriva og DSB. Forstas har de seneste år været ansvarlige for vedligehold af Aalborg Havns jernbanespor, og direktør i Forstas Flemming Kjeldgaard Larsen ser frem til nu at styrke samarbejdet med Aalborg Havn yderligere.

- Vi har i forvejen haft et rigtig godt samarbejde med Aalborg Havn, og da muligheden for at indgå en partnerskabs- og driftsaftale opstod, var der mange ting, der talte for at slå til. Blandt andet ser vi store perspektiver i at få lov til at udvikle og løfte driften på havnen, og samtidig har muligheden for at etablere os på havnen også vægtet højt, siger Flemming Kjeldgaard Larsen, der får plads til 25-30 medarbejdere i Aalborg.

Aftalen gælder frem til udgangen af 2025. Aalborg Havns nuværende drift- og serviceafdeling (ti medarbejdere) virksomhedsoverdrages til Forstas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078