23948sdkhjf

DFDS udvider på kanalen med hollandsk opkøb

Opkøbet af hollandsk logistikvirksomhed skal styrke DFDS' netværk mellem Storbritannien og kontinentet

Som et led i udviklingen af DFDS' europæiske logistiknetværk har det danske rederi nu  erhvervet sig 100 pct. af aktierne i den hollandske logistikvirksomhed Huisman. 

Det oplyser DFDS i en pressemeddelelse.

- Huisman Group er en særdeles velrenommeret udbyder af transport af dellaster mellem Holland og England, hvilket supplerer vores nuværende stærke fuldlast-aktiviteter på disse markeder, siger Niklas Andersson, direktør for DFDS’ Logistikdivision, i meddelelsen. 

Huismans fokus ligger på fragt af tidskritiske varer mellem Storbritannien samt Irland og det kontinentale Europa.

Driften omfatter lageraktiviteter og cross-docking i Wijchen i Holland og Corby i England. Flåden beståer af omkring 55 trailere og 50 lastbiler, og virksomheden har 104 ansatte. Den årlige omsætning ligger på 23 mio. euro, svarende til 172 mio. kroner. 

Læs også: DFDS vil sende drone-hær i luften over terminaler

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141