23948sdkhjf

Skib kæntret: Havde 14.000 får ombord

'The Queen Hind' er kæntret i havnen Midia i Rumænien. Besætningen er reddet, mens tusindvis af får er omkommet
Kort tid efter at have forladt havnen i Midia i Rumænien søndag morgen, kæntrede det 85 meter lange skib 'The Queen Hind'. Det resulterede i, at størstedelen de omkring 14.600 får ombord blev indespærret og nu er druknet i ulykken.

Ifølge flere medier overlevede alle 22 syriske besætningsmedlemmer. Et enkelt besætningsmedlem faldt kortvarigt i vandet, men blev reddet og sendt på hospitalet. Anderledes gik det altså for fårene.

SE VIDEO AF DET KÆNTREDE SKIB

Mindst 23 får skulle have svømmet rundt i vandet efterfølgende og blev de eneste ud af de i alt 14.600 får, der blev reddet på trods af indsats fra politi, brandfolk og den rumænske kystvagt.

- Vi har siden sidste år henledt opmærksomheden på det manglende hensyn til dyrevelfærd og sundhed under transport af levende dyr, især får, fra Rumænien til tredjeverdenslande, særligt i Golfområdet, siger Rumæniens landbrugsminister og udvikling af landdistrikter, Nechita-Adrian Oros ifølge gcaptain.com .

Havnen i Midia bruges hovedsageligt til modtagelse af råolie til et nærliggende raffinaderi.

Årsagen til kæntringen vides ikke, og en undersøgelse er sat i gang.

Skibet 'Queen Hind' er bygget i 1980 og sejler med Palau-flag. Det var på vej mod Saudi Arabien, da tragedien indtraf.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094