23948sdkhjf

MAN skal levere highspeed-motorer til Svitzer-nybygninger

De to isforstærkede bugserbåde til Svitzers skandinaviske marked får MAN 175D’ere om bord

MAN Energy Solution skal levere hovedmaskineri til de to 60 pæletræks-store og isbrydende bugserbåde, Svitzer har bestilt hos tyrkiske Med Marine til levering i slutningen af 2020.

Hver nybygning skal have to MAN 12V175D MM Tier II high speed-motorer på hver 2.040 kW ved 1.800 rpm om bord. Motorerne fremstilles på MAN Energy Solutions motorfabrik i Frederikshavn.

– Vi er glade for at skulle anvende MANs highspeed-motorer i vores nybygninger. Det er vigtigt for os at have et tæt samarbejde med nøgleleverandører som MAN Energy Solution for at kunne imødekomme vores egne kunders behov, der typisk ligger mellem et pæletræk på 60 til 90 ton. Det modsvarer motorstørrelser, både medium- og highspeed, mellem 1.800 og 3.000 kW., forklarer Esben Grundtvig, Head of Newbuildings hos Svitzer.

Ifølge MAN Energy Solution er Svitzers to nybygninger, der skal opereres i det skandinaviske marked, i deres general arrangement forberedt til et senere retrofit af NOx-katalysatorer. Konkret vil det i så fald blive MAN Energy Solutions egen modulære katalysator, der skal anvendes for at gøre bugserbådene kompatible med Tier III.

Highspeed-serien fra motorfabrikanten kommer i 12-, 16- og 20-cylindrede versioner i spektret 1.500 til 4.000 kW.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109