Foto: Getty Images

Det er sjovest at være hjemme. Frem mod påmønstring falder glæden ved livet gradvist, og den rammer bunden den sidste dag til lands. Ombord på skibet bliver det langsomt sjovere at være til igen, men humøret ryger helt i kælderen, hvis tørnen bliver forlænget. Uanset hvad er den sidste dag inden afmønstring den dag til søs, hvor livsglæden er størst. 

Sådan forløber den gennemsnitlige kurve over søfolks humør ifølge et nyt studie, som er blevet til i et samarbejde mellem ITF og Yale University. Bag konklusionerne ligger komplette besvarelser fra næsten 1600 søfolk fordelt over forskellige skibstyper, funktioner, flag og nationaliteter, der har udfyldt et spørgeskema i slutningen af 2018 eller starten af 2019.

Det mest opsigtsvækkende ved studiet er dog ikke overblikket over, hvornår det er bedst og værst at være sømand. Det er, at hver femte respondent i undersøgelsen i løbet af de foregående 14 dage enten havde tænkt, at det var bedre at være død, eller havde overvejet at påføre sig selv en form for skade. 

Dertil kommer, at 25 pct. besvarelserne antyder, at det pågældende besætningsmedlem har en depression, og at 17 pct. lider af angst. Til sammenligning har seks pct. af den tyske befolkning en depression, imens det samme gælder fem pct. af medarbejderne i olie- og gasindustrien. 

- Selvom det er småt med sammenlignelige data antyder analysen, at søfolk har højere forekomster af depression end andre arbejdsgrupper. Det understreger behovet for passende mentale sundhedspolitikker og ledelsesstrategier i denne isolerede, sårbare og globalt essentielle arbejdsstyrke, skriver studiets forfattere. 

Motion gør forskel

Besvarelserne bag studiet kommer primært fra fillipinske søfolk, der tegner sig for 40 pct. af respondenterne. Den næststørste gruppe er dog vesteuropæere (27 pct.), østeuropæere (10 pct.) og nordamerikanere (9 pct.), imens asiatere – primært indere – med fem pct. er underrepræsenterede i undersøgelsen. 

88 pct. er mænd, og de fleste er mellem 26 år og 45 år gamle. De fleste (24 pct.) arbejder i vagter med fire timers arbejde og otte timer fri, imens resten fordeler sig jævnt over andre mulige ordninger.

Overordnet set er der en tydelig sammenhæng mellem motion og den søfarendes mentale og fysiske helbred. Derfor lyder en anbefaling i studiet, at søfolk skal opfordres til at dyrke motion regelmæssigt, og at det bør sikres, at søfolkene har mulighed for tilstrækkelig uafbrudt søvn for at undgå træthed og deraf følgende depression. 

Kan give ulykker

Det fremgår ikke af studiet, om der er forskel på forekomsten af depressioner og selvmordstanker blandt de forskellige nationaliteter. Studiet konkluderer dog, at vold ombord og trusler om vold er den største udslagsgiver i forhold til både depression, angst og selvmordstanker.

Imellem de forskellige nationaliteter af søfarende er der også markant forskel på, om søfolkene har oplevet vold og trusler om vold i løbet af de seneste to år. Her svarer 11 pct. af fillipinerne, ni pct. af østeuropæerne og ni pct. af asiaterne ja. Det er fire gange så hyppigt, som blandt de vesteuropæiske søfolk.

Studiet peger dog også på andre årsager til mistrivsel. Det gælder blandt andet manglende uddannelse, manglende indflydelse på arbejdsopgaverne og et arbejdsmiljø uden omsorg. 

Endelig antyder studiet, at der foruden de åbenlyse humane årsager til at forbedre det mentale arbejdsmiljø på skibene også kan være kontante fordele. I hvert fald er en af konklusionerne, at der er en direkte sammenhæng mellem depression, angst og selvmordstanker blandt søfolk og så risikoen for sygdom eller arbejdsulykker ombord på skibene. 

Læs også: Russisk fragtskib tilbageholdt i København med 37 fejl