23948sdkhjf

Norsk bulk-skib forlader Benin uden kidnappet besætning

Det 58.000 t.dv. store norske bulkskib 'Bonita' har nu forladt Benin, hvor det blev overmandet af pirater natten til den 2. november ud for Cotonou. 

Det skriver rederiet Ugland i en opdatering

Ni besætningsmedlemmer, heriblandt kaptajnen, blev kidnappet, og imens skibet nu er sejlet videre med en ny besætning, er der stadig intet nyt om de kidnappede. 

Da piraterne bordede 'Bonita', var samtlige besætningsmedlemmer fra Filippinerne. Dem, der ikke blev taget til fange, har alle taget imod tilbuddet om at afmønstre og er nu blevet genforenet med deres familier på et hotel i Manila. 

Som Søfart tidligere har skrevet, fik piratangrebet på 'Bonita' brancheorganisationen Danske Rederier til at råbe vagt i gevær. 

- Vores medlemmer gør, hvad de kan for at beskytte sig, når de sejler i de usikre farvande vest for Afrika, men de har nået grænsen for, hvad de selv kan gøre, sagde Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier, i en pressemeddelelse.

Læs mere: Redere efter piratangreb: Grænsen er nået

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11