23948sdkhjf

Støttegruppe står fast på julesejlads med Næssund-færgen

Kommunen vil ikke støtte, men Næssundfærgens Venner planlægger at lave julesejlads med oplevelser alligevel

- Vi regner ikke med noget. Får vi ikke støtte fra Thisted Kommune, kommer der stadig julelys på færgen, og vi tager bestik af situationen og laver et andet tilbud.

Det siger Henrik Olsen, formand for Næssundfærgen Venner. Foreningen, som siden 2016 har stået bag driften af den gamle træfærge, har søgt Thisted Kommune om 130.000 kroner til at gennemføre december-julesejladser specielt for børn og ældre fra Thy med juleknas og oplevelser ombord.

Hverken kommunens direktion eller udvalget for erhverv, arbejdsmarked og kultur mener, at kommunen skal skyde penge i julesejladsen, som færgevennerne ser som en indtægtskilde i en måned, hvor den ordinære trafik ikke fylder helt det samme på færgens dæk.

- Så vi forsøger at ryste posen og gøre noget andet. Vi har kun søgt støtte hos Thisted Kommune. Morsø støtter os allerede med en halv million kroner til oplevelsesture, siger Henrik Olsen og tilføjer, at Næssundfærgen får stadig flere passagerer fra Thy. Faktisk så mange, at de er ved at udgøre majoriteten blandt færgens kunder.

- Trods et vekslende vejr holder vi passagertallet i 2019. Vi kommer på 50.000 passagerer og 25.000 biler på de ordinære sejladser, men manglen på lune sommeraftener kan ses på tilslutningen til vores aftenture. Men interessen for at bruge færgen til transport er god, siger Henrik Olsen og understreger, at der er fortsat behov for at tænke i alternativer. Også omkring jul. For alle indtægter tæller.

- Lige nu søger vi fondsmidler til en renovering af færgen, som skibsbevaringsfonden kalder ”bevaringsværdig”. Og i 2020 fejrer vi 100 års jubilæum som landets første motoriserede bilfærge af sin slags.

Læs også: Nyt initiativ vil genåbne Korsør-Lohals

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073