23948sdkhjf

Indien forbyder plastik ombord på handelsskibe

Som et led i kampen mod plastik i havene retter Indien nu et forbud mod brugen af engangsplastik ombord på alle indiske fartøjer samt internationale fartøjer, der befinder sig i indisk farvand. 

Det fremgår et en notits fra det indiske shipping-ministerium

Forbuddet, der vil blive håndhævet ved havnestatskontrol, bliver implementeret i to etaper, hvor den første træder i kraft med øjeblikkelig varsel. Det gælder et forbud mod engangsplastik i form af:

  • Bestik, service og kopper
  • Flasker på mindre end ti liter til vand og andre drikkevarer
  • Affalds- og indkøbsposer
  • Beholdere til rengøringsmidler på mindre end 10 liter

Fra den 1. januar 2020 bliver forbuddet yderligere skærpet. Det betyder, at følgende engangsplastik også bliver forbudt ombord på skibe i indisk farvand:

  • Poser, bakker, opbevaringsbokse, madfilm
  • Mælkeflasker, fryseposer, shampoo-flasker, bøtter til is
  • Flasker til vand og andre drikkevarer, dispensere til rengøringsmidler
  • Kopper til varme drikke, isolerende emballage til mad, beskyttende emballage til skrøbelige genstande
  • Madretter til mikrobølgeovn, chips-poser, skruelåg til flasker

I sin begrundelse for det vidtrækkende forbud nævner de indiske myndigheder blandt andet, at der er fortællinger om en udbredt plastikforurening fra handelsskibe. 

- Mangel på passende uddannelse og ledelse har ført til, at søfolk uundgåeligt bruger engangsplastik og bortskaffer det på en uansvarlig facon, fremgår det af notitsen. 

Ifølge Splash er Kina tæt på at følge trop med et lignende forbud. 

Ifølge Reuters har Indien været langt fremme med planer om at forbyde engangsplastik på nationalt plan over hele landet. Forbuddet er blev dog udskudt i starten af oktober, blandt andet fordi der inden for en række produkter ikke findes alternativer til plastik som emballage. 

Læs også: Nu fanger Maersk-partner plastik i Stillehavet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147