Uddannelseskonsulent til Danske Maritime
Han skal blandt andet arbejde med projektet Maritime Future, der skal vise de unge, hvor mange muligheder, der findes i den maritime industri. Det skal ske på en involverende, sjov og spændende facon.
Lasse Søndergaard Winther er uddannet skolelærer og har efterfølgende taget en kandidatgrad i pædagogisk sociologi med særlig fokus på uddannelsespolitik og unges uddannelsesvalg.
I samarbejde med erhvervsliv
Efter en årrække i folkeskolen har Lasse Søndergaard Winther blandt andet arbejdet med projekter hos Friluftsrådet og på "En af os"-kampagnen, som skal aftabuisere psykisk sygdom.
Her har han arbejdet tæt sammen med erhvervslivet og elev- og uddannelsesinstitutionerne om at skabe bedre forhold på erhvervsuddannelserne.