23948sdkhjf

Maersk Tankers gør klar til scrubbere i pools

Fordelingen af omkostninger i Maersk Tankers pools så ud til at give problemer, når IMO's svovlkrav fra første januar reducerer grænsen for svovl i skibenes brændstof fra 3,5 pct. til 0,5 pct. 

Hidtil er brændstofomkostningerne fra de nu mere end 160 skibe i de forskellige pools blevet delt ud fra en beregning af, hvor meget bunker skibene har brugt i sammenligning med det gennemsnitlige bunkerforbrug blandt poolens skibe. 

Den metode tager dog ikke højde for, at skibe med scrubber efter nytår vil sejle videre med HFO i tanken, imens skibene uden scrubber er tvunget over på dyrere lavsvovlsbrændstoffer. 

Derfor kommer formlen for fordeling af brændstofudgifterne i Maersk Tankers pools fremover også til at omfatte de fakturerede omkostninger til brændstof, og ikke bare forbruget. 

- Det var vigtigt for os at finde en fair løsning, som reflekterer markedsværdien af scrubbere og besparelserne på bunker, og som understøtter alle typer fartøjer i samme pool, siger Ulrich Schittek, chef for partner relations i Maersk Tankers, i en pressemedddelelse.

Maersk Tankers forventer, at i omegnen af 20 skibe på tværs af pools vil få en scrubber monteret.

Læs også: Maersk Tankers bekræfter køb af syv skibe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109