23948sdkhjf

Danske designmøbler ombord på ’Ellen’

Designvirksomheden Out-sider har sendt sine byrumsmøbler til søs på ny el-færge

Når passagererne ombord på el-færgen ’Ellen’ nyder turen ude på dækket i det sydfynske øhav, kan det foregå siddende i danske designudendørsmøbler, der tidligere alene har været anvendt i byrum.

Det er således den danske designvirksomhed Out-sider, der er specialiseret i udendørsmøbler, som har leveret sine Plateau-møbler til Ærøfærgernes nybygning.

- Møblerne skulle være bæredygtige, innovative og matche hele konceptet omkring ’Ellen’, og vi har haft en rigtig god dialog med Søby Værft om at skabe optimale rammer for passagererne. I det hele taget er ’Ellen’ præget af en nyskabende designlinje, og det passer jo perfekt til den pionérånd, som færgen repræsenterer, siger Ib Mogensen, der er adm. direktør i Out-sider i en pressemeddelelse.

Designet har et grafisk udtryk med rødder i den skandinaviske designtradition. Samtidig giver møblets form og størrelse mange siddepladser i en social formation, hvilket opmuntrer passagererne til hyggeligt samvær under overfarten.

– Det var vigtigt for os, at det bæredygtige element også afspejlede sig i inventaret. Her har vi fået en løsning, som er slidstærk og UV-resistent, men samtidig let og elegant i sit udtryk, hvilket passer godt til resten af færgens koncept, siger Keld Markmann Møller, der er færgedirektør hos Ærøfærgerne.

Læs også: ’Ellen’ blev en langsigtet investering for værftet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079