23948sdkhjf

Ny chef for Svitzer Amerika

Svitzer satser på vækst i Nord- og Sydamerika og har udpeget en ny chef for at stå i spidsen for salgsindsatsen i regionen.

Den nye Chief Commercial Officer (CCO) for Svitzer Americas er hollænderen Arjen Van Dijk, 43. Han har mere end 15 års erfaring fra global shipping og transport, og bringer ifølge en pressemeddelelse fra det Mærsk-ejede slæbebådsrederi stor erfaring med sig fra branchen.

Desuden taler Arjen Van Dijk spansk og har boet og arbejdet i både Argentina og Colombia og arbejdet i en række andre latinamerikanske lande.

Marc Niederer, adm. direktør for Svitzer Americas, udtaler om udnævnelsen:

- Med hans globale profil, regionale erfaring og innovative tankegang, bliver Arjen Van Dijk en drivende kraft bag vores strategi. Vores ambition er at udnytte vores stærke kompetencer og egnede flåde til at øge vores tilbud til vores kunder i en ret forskellig region.

Arjen Van Dijk skal arbejde fra Svitzers regionale hovedkontor i Miami, USA.

- Sammen med Svitzer Americas-teamet ser jeg frem til at udvikle vores tilbud yderligere for at sikre, at vi altid leverer sikre, pålidelige og effektive tjenester for at understøtte vores kunders forretning, både nu og i fremtiden, udtaler han i pressemeddelelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188