23948sdkhjf

Kongsberg fyrer 180 i skibsdesign og lukker værft

Sammenlægningen med Rolls-Royce Commercial Marine fører nu til yderligere 180 fyringer og lukning af værft i Polen

Spareøvelserne efter norske Kongsbergs overtagelse af Rolls-Royce Commercial Marine sidste år er ikke gjort med de 260 afskedigelser, der allerede har fundet sted i år. 

Den sammenbragte koncern skal slankes med mindst 180 medarbejdere mere, og to værfter skal afhændes. Det skriver E24 efter en melding, der kom på Kongsbergs kapitalmarkedsdag i går. 

Fyringerne kommer primært til at finde sted inden for design og dæksudstyr, der er mærket af de sløje tider inden for offshore. Med opkøbet af Rolls-Royce Commercial Marine fulgte også to værfter i Vietnam samt Gdansk i Polen. Ifølge E24 arbejder Kongsberg på at skille sig af med værfterne, og i forhold til værftet i Gdansk er der allerede truffet beslutning om at lukke værftet og overlade leverancerne til underleverandører. 

Foruden Polen kommer de 180 fyringer primært til at berøre tidligere Rolls-Royce-faciliteter i Sunnmøre. I Kongsberg Maritime udelukker man ikke, at endnu flere fyringer end de varslede 180 kan komme på tale. 

- Vi bliver ved med at foretage indgreb, indtil vi når vores mål og har en sund virksomhed, sagde Kongsberg Maritimes direktør Egil Haugsdal ifølge E24 ved kapitalmarkedsdagen. 

Læs også: Kongsberg køber Rolls-Royce Marine i mia-handel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093