23948sdkhjf

Iran tilbageholder slæbebåd mistænkt for oliesmugling

Iran mistænker en slæbebåd med 12 filippinske besætningsmedlemmer for at smugle 287.000 liter olie

Irans kystvagt har lørdag opbragt en udenlandsk slæbebåd i det konfliktfyldte område nær Hormuz-strædet.

Det oplyser det iranske nyhedsbureau Isna.

12 filippinske besætningsmedlemmer er desuden tilbageholdt.

Ifølge Isna meddeler den iranske kystvagt, at skibet var i færd med at smugle omkring 287.000 liter diesel. Det er ikke oplyst, hvilket land skibet kommer fra.

Iran, der har nogle af verdens laveste brændstofpriser, kæmper mod en stigning i smugling af brændstof fra Iran til de omkringliggende lande. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er ikke sjældent, at Iran opbringer skibe, som bruges til at smugle olie i området ved Den Persiske Golf og Hormuz-strædet. Området ved Den Persiske Golf er ekstremt vigtigt for verdens olieeksport.

Omkring 40 pct. af verdens olieproduktion sejler ifølge erhvervsmediet Bloomberg fra Den Persiske Golf gennem Hormuz-strædet og via Oman-bugten ud på Det Arabiske Hav og videre til resten af verden.

Læs også: Iran: Tidligere opbragt tanker afleverer last i Middelhavet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097