23948sdkhjf

IMO's generalsekretær besøger Grønland

Med udviklingen i arktisk søfart opstår nye spændende erhvervsmuligheder, men også nye udfordringer i forhold til sikkerhed og miljø, som skal håndteres af både myndigheder og virksomheder.

Derfor har Det Grønlandske Selvstyre, Danske Rederier og Søfartsstyrelsen inviteret generalsekretæren for FN's Internationale Maritime Organisation (IMO), Kitack Lim, til Grønland, oplyser Danske Rederier i en pressemeddelelse.

Formålet med turen er at vise IMO's generalsekretær, hvilken rolle søfart spiller i Grønland og sætte perspektiv på de særlige forhold, der gør sig gældende ved arktisk sejlads. 

Samtidig giver besøget anledning til at drøfte emner som sikkerhed til søs, navigationssikkerhed og miljøbeskyttelse i Grønland og Arktis.

- Det er vigtigt for os i Danske Rederier, at vores generalsekretær i IMO med egne øjne ser og oplever de udfordringer og muligheder, der er for søfart i det arktiske. Dertil kommer, at klimaudfordringen, som står højt på vores og IMO’s dagsorden, kan ses med det blotte øje i Grønland. Vi håber derfor, at besøget vil være med til at fastholde fokus på vigtigheden af, at den globale skibsfart leverer ambitiøse CO2-reduktioner, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, i meddelelsen. 

I besøget deltager Det Grønlandske Selvstyre, Miljø- og Fødevareministeriet, Geodatastyrelsen, DMI, Arktisk Kommando, Politiet, Danske Rederier, Royal Arctic Line og Søfartsstyrelsen. 

Læs også: Forår i Grønland er en kamp mod isen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094