23948sdkhjf

Kolding Havn får ny bestyrelsesformand

For anden gang i år har den lukningstruede Kolding Havn fået ny formand for bestyrelsen. 

Denne gang er der tale om Tobias Kristian Jensen Jørgensen, der er medlem af Kolding Byråd for Venstre. 

- Jeg ser det som min opgave at skabe rum og de bedst mulige arbejdsbetingelser for Kolding Havn og havnens virksomheder, siger han i en pressemeddelelse.

Tobias Kristian Jensen Jørgensen understreger, at selvom der er politiske intentioner om at omdanne erhvervshavnens arealer til bymæssig bebyggelse inden 2043, er Kolding Havn stadig en aktiv erhvervshavn, som skal yde services til havnens virksomheder på "et acceptabelt højt niveau".

Samtidig skal vi som bestyrelse forholde os til den politiske virkelighed med intentionerne om at transformere erhvervshavnen til boligområde over en længere årrække. Vi vil i bestyrelsen arbejde for, at havnens virksomheder stadig får ordentlige vilkår i den mellemliggende periode.

Som Søfart tidligere har beskrevet, er der i byrådet endnu ikke vedtaget nogen beslutning om, hvordan og hvornår afviklingen af erhvervshavnen skal i ske i detaljer.

Læs mere: Kolding-borgmester åbner op for kompensation til havnevirksomheder

Tobias Kristian Jensen Jørgensen er uddannet anlægsstruktør og arbejder til daglig som kloakmester hos Lunderskov Nybyg. Hans motto er, at handling er det bedste udtryk for holdning. 

- Jeg har i høj grad en praktisk tilgang til tingene – og det vil også være mit udgangspunkt som bestyrelsesformand for Kolding Havn. Vi skal fortsat være kendt for aftaler og vilkår, som virker i praksis. Det er den sunde fornuft, som skal være bærende, siger han i pressemeddelelsen om arbejdet i bestyrelsen.

Der venter bestyrelsen en række store opgaver på Kolding Havn. Foruden en præcisering af arbejdsvilkårene de kommende år på havnen gælder det også vigtige beslutninger om mulige investeringer samt de tidshorisonter og fortsatte forretningsmuligheder, som knytter sig dertil.

- Det kan synes som vanskelige arbejdsbetingelser for både havnens virksomheder, Kolding Havn og havnebestyrelsen, men jeg har en tro på, at vi kan få fornuftige arbejdsvilkår ud af det, siger Tobias Kristian Jensen Jørgensen.

Læs også: Styrelse afviser DI’s klage over lukning af Kolding Havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235