23948sdkhjf

SDK udvider med 12.000 kvm på Aarhus havn

SDK Shipping er på vej til at opføre 12.000 kvm oplagringshaller på Aarhus Havn. Det skriver den vestjyske entreprenørvirksomhed Gråkjær, der skal bygge hallerne, i en pressemeddelelse. 

Projektet kommer til at bestå af seks sammenbyggede bulk-terminaler på hver 2.000 kvm. Hallerne skal bruges til opbevaring af forskellige bulkvarer og projektgods for SDK Shippings samarbejdspartnere. Shippingvirksomheden får med de nye haller bedre mulighed for at opbevare råvarer imellem transporter. 

Det har været vigtigt for SDK Shipping at sikre stor fleksibilitet i forhold til godstyper, og derfor bliver der blandt andet installeret brandstiger på taget og bygningen bliver atex-sikret. Den ekstra brandforanstaltning indebærer at installationer, der kan afgive gnister, placeres udvendigt. Hallerne kan dermed anvendes til opbevaring af såvel landbrugsprodukter som biobrændsler.

Hallerne opføres i en bærende stålkonstruktion med betonelementer, der kan modstå trykket fra de løse råvarer som opbevares i hallerne.

Byggeriet forventes afsluttet til april 2020. 

Læs også: SDK Group runder milliarden

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11