23948sdkhjf

USA-rederi åbner kontor i København

Det bliver under dansk ledelse, når tørlastrederiet Eagle Bulk åbner et nyt kontor på Bredgade i København. 

Der bliver tale om et kommercielt kontor, og i spidsen for kontoret vil Mathias Grønvald være at finde. Han har tidligere været direktør for chartering i Clipper Bulk, og han havde 30 års erfaring inden for tørlast med i bagagen, da han for nylig blev en del af Eagle Bulk.

København er heller ikke fremmed for Eagle Bulks CEO, Gary Vogel. Inden han kom til Eagle Bulk var han CEO for Clipper Group. 

- Grundet sin markante koncentration af tørlastaktivitet mener vi, at København er den idéelle base for vores europæiske kommercielle operation. Vi er glade for at byde Mathias velkommen til Eagle Bulk og tror, at hans erfaring og netværk positionerer ham godt til at led denne nye satsning, siger Gary Vogel i en pressemeddelelse.

Åbningen af et kontor i København betyder, at Eagle Bulks kontor i Hamborg lukker. Foruden hovedkontoret i Stamford, USA, har rederiet et kontor i Singapore. 

Eagle Bulk fokuserer udelukkende på supra- og ultramax-segmentet. Det vil sige bulkskibe med en kapacitet på 50.000-65.000 t.dv. Rederiet har i alt 46 skibe i flåden med en gennemsnitsalder på 8,9 år.

Læs også: Clipper-CEO vil gerne købe flere skibe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11