23948sdkhjf

SH Group opruster i Svendborg med erfaring fra Wärtsilä

Servicevirksomheden har fundet en ny chef for marineservice efter ansættelsen af en række medarbejdere fra Callenberg

SH Group i Svendborg har fundet et ny chef for segmentet Marine Service, efter at afdelingen er blevet udvidet markant.

Udvidelsen er sket efter, at den svenske servicevirksomhed Callenberg tidligere i år lukkede sin afdeling ved Lindø på Fyn. En række af Callenbergs tidligere projektledere, teknikere og håndværkere inden for det el-tekniske område har fundet ny beskæftigelse hos SH Group, der under ledelse af den nye chef for alvor indtager markedet for el.

Den nye chef, der har titel af head of Marine Service, hedder René Bertelsen. Han kommer fra Wärtsilä, hvor han igennem mere end 20 år har ageret som service manager, project manager, design manager, support manager og global sales manager.

Alle positioner har været inden for serviceområdet, som er udviklet markant under Bertelsens ledelse. De seneste år har han således opbygget nye forretningsområder i service og optimeret eksisterende områder med et blik for det globale marked.

- Det er et drømmejob for mig,. Alle de erfaringer, jeg har gjort mig i Wärtsila igennem de sidste 20 år, kan bringes i spil hos SH Group, og det at overtage ledelsen af en så stærk organisation gør mig ydmyg, og tænder samtidig mine ambitioner for at løfte os til næste niveau, siger René Bertelsen i en pressemeddelelse. 

Baggrunden for at varetage jobbet er ifølge SH Group en uddannelse i branchen og en bred kontaktflade inden for det maritime, både hos værfter, klasseselskaber, OEM´s, forsikringsselskaber, Søværnet og skibsredere.

- Det er en stor gevinst for SH Group, at vi kan tiltrække en så stærk profil som René. Vores serviceafdeling vokser, og vi er nu mere end 300 mand involveret i service, herunder ca. 40 inden for det el-tekniske område, siger Jeppe Sonne, salgsdirektør for SH Group i Svendborg. 

René Bertelsen kommer til at stå for organisationen, imens Jeppe Sonne i højere grad vil være bindeled til markedet.

- Og det ser jeg meget frem til med mindre administration og mere tid ved kunderne, siger Jeppe Sonne.

Læs mere: Callenbergs danske el-aktiviteter opsuges af SH Group

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078