23948sdkhjf

ÆrøXpressen skifter ud i toppen

- På det seneste bestyrelsesmøde besluttede bestyrelsen at ændre lidt i selskabets ledelse, hedder det i en meddelelse fra ÆrøXpressen.

Resultatet er, at Leif Jensen fratræder som direktør og Søren Vestergaard tiltræder som ny direktør.

Årsagen er, at selskabet er på vej ind i en ny fase, hvor direktøren får et langt mere direkte ansvar i forbindelse med skibets drift i henhold til diverse sikkerhedsforskrifter, oplyser selskabet.

- Leif har udfyldt direktørposten på forbilledlig vis i selskabets hårde opstartsfase, men har nu bedt sig fritaget for direktørrollen – da han er knap så meget inde i de mere tekniske sikkerhedsområder, som behandles i skibets / rederiets ISM / SMS system, skriver bestyrelsen.

Leif Jensen fortsætter bestyrelsesarbejdet og vil fortsat varetage funktioner vedrørende ombygning af færgelejer, tilsyn med byggeriet på Hvide Sande Værft m.m. Ændringen er sket i fuld enighed i bestyrelsen, fremgår det.

Selskabet har pr. 15. august ansat Carl Jørgen Heide som kontorleder, og fra 1. september Gitte Kathrine Kruse som kontorassistent.

Når færgen er indsat, forventelig fra 1. december, vil kontoret i det tidligere havnekontor være bemandet dagligt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109