23948sdkhjf

Skibsmægler i Esbjerg skifter navn

Den Esbjerg-baserede skibsmæglervirksomhed North Sea Hagland Shipbrokers ændrer nu navn, så den fremover blot hedder Hagland Shipbrokers. 

Simplificeringen af navnet sker lidt mere end et års tid efter, at virksomheden købte hovedparten af aktierne i den Hamborg-baserede mægler NSH-Shipbrokers. Kort tid før det gik Esbjerg-virksomheden sammen med den norske skibsmægler RG Hagland, som købte 49 pct. af Esbjerg-virksomheden.

Med kontorer i Esbjerg, Aberdeen, Hamborg og Langesund er tiden nu inde til at samle alle dele af virksomheden under samme brand, oplyser Hagland Shipbrokers i en pressemeddelelse.

Den samlede virksomhed tæller nu 27 mæglere i alt, hvor 17 arbejder inden for segmentet offshore & renewables, og ti har deres speciale inden for køb og salg, short sea tank og bulk samt fiskeri og akvakultur.

Læs mere: Esbjerg-mægler overtager tysk konkurrent

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236