23948sdkhjf

Nu har Christiania Shipping overskud på driften

Efter den storstilede omstrukturering af rederiet i januar sidste år, er Christiania Shipping kommet ud af 2018 med et overskud på driften på 3,2 mio. dollar. Det er en markant forbedring fra 2017, hvor driften gav et underskud på 3,8 mio. dollar. 

Flere ting er blevet sat i værk for at nå dertil, skriver rederiet i en pressemeddelelse. Blandt andet er ledelsen blevet slanket, de administrative omkostninger er barberet, der er kommet mere fokus på effektive operationer, og der er sket en reduktion i den tid, skibene uforudset har været uden hyre. 

Som Søfart tidligere har skrevet, blev Christiania Shipping til på resterne af Herning Shipping. Det gamle rederi endte sin historie med, at en långiver opgav et udlån til rederiet på 144,9 mio. dollar.

Læs også: Herning Shipping fik kæmpe underskud i 2017

Af regnskabstekniske årsager figurerer samme beløb derfor som en finansiel indtægt i 2018-regnskabet for Christiania Shipping, og derfor kan rederiet notere sig et samlet overskud for året på ikke mindre end 143,1 mio. dollar. Fratrækker man den usædvanlige finansielle post, er der tale om et underliggende underskud på 1,8 mio. dollar. 

I løbet af 2019 er det planen, at ni skibe i rederiets flåde skal en tur forbi Fayards tørdok. Flåden blev i februar udvidet med 'Stella Theresa', der er inde på en langsigtet bareboat-charter. Der er tale om et 2011-bygget kemikalietankskib med tanke i rustfri stål og en samlet kapacitet på 12.600 t.dv. 

Derefter består flåden af 12 ejede skibe under dansk flag, tre på lang bareboatcharter og fem på timecharter. 

Læs også: Shipping-godfather Axel Eitzen vender skuden

Christiania Shipping A/S
mio. dollar 2018 2017
Nettoomsætning 90,6 92,7
Resultat af primær drift (ebitda) 3,2 -3,8
Nedskrivninger 0 -54,0
Resultat før skat 143,3 -73,9
Årets resultat 143,1 -74,0
Egenkapital 5,6 -145,0
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.242