23948sdkhjf

Ny strategi skal sikre udvikling af Aabenraa Havn

En ny ejerstrategi skal være med til at sikre, at Aabenraa Havn bliver udviklet i stedet for afviklet. 

Sådan lyder det fra den sønderjyske havn, efter at nabohavnen i Kolding 55 km mod nord er truet af lukningsplaner, som et flertal i Kolding Byråd bakker op om.

Sådan kommer det altså ikke til at gå i Aabenraa, hvor byrådet i denne uge har vedtaget den nye strategi for erhvervshavnen.

Læs også: Kolding-borgmester åbner op for kompensation til havnevirksomheder

- I strategien er der jo blandt andet fokus på, at Aabenraa Havn, ud over at være en erhvervshavn, i fortsat grad skal tænkes ind i de generelle planer for byfornyelse i Aabenraa. Havnen er en del af byen, og det potentiale skal udnyttes, siger Aabenraas borgmester Thomas Andresen (V) i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Samtidig er der i strategien et ønske om, at Aabenraa Havn skal være i front, når det kommer til digitalisering og ny teknologi. På den måde bliver havnen også et af forgangsprojekterne for nye arbejdspladser i kommunen.

Ejerstrategien fokuserer på tre udviklingsområder for havnen. Det gælder området Nnord for Kilen, arealerne ved det tidligere Enstedværket og den øvrige erhvervshavn (se kort).

Kan stole på havnen

Bestyrelsesformand i Aabenraa Havn Erwin Andresen understreger i pressemeddelelsen, at virksomheder kan have "en fremtidssikret tillid" til havnen.

- Vi vil være en konkurrencedygtig erhvervshavn, der altid kan imødekomme de behov, som virksomhederne måtte have. Man kan derfor med tryghed investere i en placering på Aabenraa Havn, siger han.

Nu ser Erwin Andresen frem til at komme i gang med de tre udviklingsområder. Han fremhæver arealerne ved det tidligere Enstedværket som unikke.

- Her er der blandt andet planer om at gøre området til regionens førende bulkterminal, siger han.  

Omvendt giver området nord for Kilen gode muligheder for at indgå i den byudvikling, der lige nu er i fuld gang, mens den øvrige erhvervshavn fortsat skal udvikles til et konkurrencedygtigt havnemiljø med fokus på udvikling.

I ejerstrategien forpligter både Aabenraa Kommune og Aabenraa Havn sig til en tæt og hyppig dialog på strategisk ledelsesniveau. Det er samarbejdet, der skal være med til at sikre Aabenraa Havn som en fortsat udviklende erhvervshavn.

Aabenraa Havn skal samtidig være en havn, hvor klima og miljø er i højsædet, og hvor der tages medansvar for kommunens bidrag til at opfylde FN’s verdensmål, lyder det. 

Læs mere: Aabenraa havn jager tyske kunder

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125