23948sdkhjf

'Front Altair's besætning er tilbage ombord

Efter flere dage på land i Iran er en del af besætningen på LR2-tankskibet ‘Front Altair’, der blev ramt af et formodet bombeangreb, nu tilbage ombord. 

Det norske rederi Frontline oplyser i en pressemeddelelse, at en del af den 23 mand store besætning nu er på vej hjem, imens andre besætningsmedlemmer skal bistå med at få lasten over i et andet Frontline-skib ved en ship-to-ship operation. 

'Front Altair' er ifølge rederiet i stabil tilstand, og ligger stadig for anker ud for Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater. Når lasten er losset, vil skaderne på skibet blive taget i nærmere øjesyn, hvorefter 'Front Altair' vil blive sendt til værft for at få skaderne udbedret. 

'Front Altair' blev ramt af flere eksplosioner den 13. juni kort efter, at skibet havde passeret Hormuz-strædet i Den Persiske Golf. Ifølge USA står Iran bag et angreb på både 'Front Altair' og den japanske kemikalietanker 'Kokuka Courageous', der blev udsat for lignende eksplosioner på omtrent samme tid og sted. 

Frontline nøjes med at konstatere, at efterforskningen af årsagen til eksplosionerne stadig står på, men at "muligheden for, at eksplosionerne skyldtes en mekanisk eller menneskelig fejl er fuldstændigt udelukket".

Ingen af de 23 besætningsmedlemmer kom noget til i eksplosionen, der indtraf ved 5-tiden om morgenen lokal tid. Besætningen blev først reddet af general cargo-skibet 'Hyundai Dubai', og siden overdraget til et iransk flådeskib, som sejlede søfolkene til byen Jask. 

Frontline oplyser i en anden meddelelse, at en brand brød ud efter eksplosionerne, som dog blev slukket i løbet af nogle timer. Der skete ingen udslip. 

252 meter lange 'Front Altair' har en kapacitet på 109.900 t.dv., er bygget i 2016 og er registreret i Marshall-øerne.

Læs også: USA: Her er beviset for Irans deltagelse i tank-angreb

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096