23948sdkhjf

Én krydstogtreder udleder mere svovl end alle Europas biler

København er på top 10 blandt de mest forurenede krydstogtdestinationer i Europa i ny undersøgelse fra Transport & Environment

Alene de 47 krydstogtskibe, som under forskellige varemærker hører under Carnival-rederiet, udleder 10 gange så meget SOX som alle de 260 mio. personbiler, der kører i Europa. 

Det konkluderer NGO'en Transport & Environment (T&E) i en ny rapport, der også ser nærmere på de krydstogtdestinationer i Europa, hvor den største udledning finder sted. 

Her sniger København sig ind på en tiendeplads. De 71 krydstogtskibe, der frekventerede København i løbet af 2017, lå sammenlagt i havnen i 4.069 timer igennem året. Imens udledte de 14.425 kg SOX. Til sammenligning udledte de 206.054 personbiler, der var registreret i København i 2017, 2.511 kg SOX i årets løb. Det svarer til, at krydstogtskibe i København i 2017 udledte 5,7 gange så meget SOX som personbilerne i byen. 

Til trods for, at danske farvende er Seca-zone, hvor grænsen for svovl i skibes brændstof er 0,1 pct., ser tallet endnu værre ud, hvis man ser krydstogtskibenes totale udledning af SOX.

Peger på landstrøm

107 krydstogtskibe sejlede sammenlagt 29.547 timer i dansk farvand, og i den tid udledte de 18 gange så meget SOX, som vores næsten 2,5 mio. personbiler ifølge T&E udledte på det danske fastland. Krydstogtskibenes udledningen af NOX i dansk farvand svarede desuden til 55 pct. af den mængde NOX, som den danske flåde af personbiler udledte i 2017. 

T&E benytter lejligheden til at slå et slag for landstrøm, som NGO'en betegner som en "moden teknologi" med stort potentiale til at reducere luftforureningen, når krydstogtskibene ligger ved kaj. T&E henviser dog til særligt to problemer, der står i vejen for implementeringen af landstrøm. 

For det første er der et hønen-eller-ægget-dilemma, hvor havnene er tilbageholdende med at investere i faciliteterne, når kun de færreste skibe er forberedte til at bruge dem. Og kun de færreste redere vil investere i retrofit, når landstrøm kun er en mulighed i ganske få havne. 

For det andet er der prisen på at benytte strøm fra land i stedet for at producere strømmen med skibenes egne motorer. I dag er landstrøm beskattet i hele EU, imens maritimt brændstof er fritaget for afgifter. Organisationen opfordrer derfor EU til at skride til handling. 

Læs også: Landstrømmen breder sig på danmarkskortet

Artiklen er en del af temaet SØFART TEMA: Røgrensning og alternativ bunker.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097