23948sdkhjf

Elfærgen blev døbt 'Ellen'

Flere tusinde var mødt op, da elfærgen 'Ellen' blev døbt på Ærø i lørdags. 

Det skriver Jyske Vestkysten. 

Det var Christina Clausen, barnebarn af Danfoss-grundlægger Mads Clausen, der som gudmor til elfærgen svang champagneflasken. 

- Navnet Ellen er græsk og betyder solstråle eller skinnende lys, og det er jo meget sigende for en ny færge, som udelukkende skal sejle på el. Hun kommer til at blive et lysende pejlemærke for mange andre, sagde Christina Clausen i en tale forinden. 

De mange fremmødte benyttede chancen for at komme en tur ombord, og til at lade sig traktere med pølser og fadøl på land af færgens catering-personale.

'Ellen' udmærker sig ved at være den kraftigste færge i verden, der udelukkende har el som drivmiddel. Projektet har været ramt af gentagne problemer, senest fordi to thrustere stod af i slutningen af april og starten af maj, umiddelbart inden søprøverne med klasseselskab og Søfartsstyrelsen skulle stå. 

Elmotorerne til de to thrustere er leveret af Danfoss Editron, der dog hurtigt fik leveret nogle nye, oplyser E-Ferry, der står bag 'Ellen'.

- Vi beklager vanskelighederne med de to thrusters, udtalte præsident for Danfoss Power Solutions Eric Alstrømsig i en nyhedsopdatering fra E-Ferry og fortsatte.

- Heldigvis har vi været i stand til at lokalisere to nye motorer, som er godkendt af DNV-GL, for fuldt ud at udskifte motorerne på færgen 'Ellen'. Motorerne leveres så hurtigt som muligt, og installation og test vil finde sted straks efter. Havforsøg vil fortsætte i næste uge som planlagt, og problemet vil ikke medføre nogen forsinkelse for projektet.

'Ellen' forventes altså stadig at komme i drift den 1. juli i år.

Læs også: ’Ellen’ sejler øhavet tyndt - om halvanden måned går det løs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094