23948sdkhjf

VIDEO: Grimaldi-bilskib i brand i Middelhavet

Grimaldis bilskib 'Grande Europa' brød i brand i går 25 sømil syd for Palma-bugten ved Mallorca.

Det oplyser den spanske redningstjeneste Salvamento Maritimo. 

15 besætningsmedlemmer blev reddet med helikopter, imens 10 blev tilbage og bistod slukningsarbejdet, som yderligere tre fartøjer bistod med. Midt på eftermiddagen var branden "praktisk talt" under kontrol, og skibet bliver trukket til Palma de Mallorca.

Der var 1.843 biler ombord på skibet, der var på vej fra Salerno i Italien til Valencia i Spanien. 

I videoen herunder ser det ud til, at branden hærgede umiddelbart under broen, men der er ikke meldinger om skadens omfang, eller hvad der startede branden. 

'Grande Europa' er bygget i 1998, er 183 meter langt og har en kapacitet på 2.500 biler. 

Læs også: Danmarks direkte skibsrute til Middelhavet har rundet 20 år

Tidligere i år sank en anden Grimaldi-ro/ro, 'Grande America', ved Biscayen efter en voldsom brand. 'Grande America' gik ned 180 sømil vest for den franske kyst på en dybde af 4600 meter. Kaptajnen meldte første gang om branden den 10. marts ved 20-tiden, og skibets 27 mand store besætning blev reddet af den engelske flåde natten til den 11. marts.

Læs mere: Grimaldi-ro/ro synker i Biscayen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095