23948sdkhjf

Mistanke om klæbeminer på norsk tankskib i Fujairah

De første inspektioner af skibe, der for to dage siden var udsat for sabotage ved bunker-hubben Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater, tyder på, at der er brugt klæbeminer – limpet mines på engelsk – i sabotagen. 

Det skriver Splash på baggrund af unavngivne kilder i Fujairah-havnen, der i går så nærmere på tre ud af de fire skibe, der ifølge emiraterne har været udsat for en form for angreb, imens de lå for anker.

Skaderne er angiveligt huller i agterstavnen lige under vandoverflader, som måler op til tre meter i diameter. 

Et af de skadede tankskibe er det norsk-flagede 'Andrea Victory' på 47.000 t.dv. I Norge anbefalede de maritime myndigheder i går skibe at operere efter sikkerhedsniveauet Marsec 2 i området omkring Fujairah. 

Sikkerhedskonsulent Lars Bergqvist fortæller desuden til Splash, at skibe i området skal efterleve ISPS-koden.

- God overvågning vil indebære et besætningsmedlem på bagbord side af brovingen, et andet på styrbord, og at eftersøgningslyset er tændt. På dæk bør besætningsmedlemmer patruljere fra bov til agter, og om natten bør skibssiden være belyst, siger han ifølge Splash. 

Splash citerer nyhedsbureauet AP for at fortælle, at det amerikanske militær umiddelbart vurderer, at sabotagen er udført af eller støttet af Iran. Iran afviser beskyldningerne. 

Se skaderne på 'Andrea Victory' i videoen herunder:

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095