23948sdkhjf

To Mærsk-chefer stopper sammen med Energy-divisionen

Det lakker mod enden for Mærsks energi-division, og i den forbindelse kommer to chefer til at forlade koncernen med den syvtakkede stjerne. 

Det fremgår af to indlæg på Linkedin.

Der er tale om Mads D. Winther, der er chef for strategi og opkøb (strategy and M&A) i energi-divisionen, foruden at være midlertidig CFO i Maersk Supply Service, samt Louise Münter, der er kommunikationschef i energi-divisionen. 

Mads D. Winther har været hos Mærsk i ni år. Han startede som M&A-specialist hos Damco i 2010, og fik tildelt en nøglerolle, da Mærsk i 2016 splittede forretningen op i en transport- og en energi-division, hvor han i sidstnævnte stod for at finde nye strukturer for ejerskabet af Maersks olierelaterede forretninger. 

Læs også: Mærsk beholder Supply Service

Han har stået i spidsen for salget af Maersk Oil, Esvagt, Mærsks ejerandel i Dansk Supermarked samt børsnoteringen af Maersk Drilling. 

- Jeg er dybt imponeret over de kompetencer, kvaliteten og kapaciteten, som Mads og hans team har udvist over de seneste to og et halvt år, siger Claus Hemmingsen, den afgående chef for Mærsks energi-division, i indlægget. 

Louise Münter kom til Mærsk i 2011 som ansvarlig for at positionere det daværende konglomerats olierelaterede selskaber. I 2016 påtog hun sig ledelsen af kommunikation og stakeholder management i forbindelse med udskildelsen af energi-selskaberne. Også hun får rosende ord med på vejen af Claus V. Hemmingsen i et indlæg på Linkedin. 

- Louise Münter har flittigt og dygtigt navigeret både interne og eksterne interessenter gennem en periode med betydelig usikkerhed og ændring i de olierelaterede virksomheder af A.P. Møller - Mærsk, siger han.

Det fremgår ikke, hvad de to afgående chefer skal lave, når de forlader Mærsk. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11