23948sdkhjf

Sjette Ningbo-nybygning til Maersk Tankers

Tre tilbage i Maersk Tankers’ nye MR-serie efter ’Maersk Corsica’ forlod byggeværftet sidste mandag

Maersk Tankers tog 26. april levering af nybygningen ’Maersk Corsica’ fra Samsung Heavy Industries kinesiske nybygningsfacilitet i Ningbo. Det Singapore-flagede MR-tankskib er det sjette af i alt ni nybygninger i serien, som for 300 mio. dollars blev kontraheret tilbage i 2015 fordelt mellem Sungdong- og Samsung-værftsgrupperne.

Afslutningen på serien har tidligere været udmeldt til at skulle finde sted i indeværende år, men er nu skubbet til 2020. Dermed afsluttes også Maersk Tankers store flådefornyelsesprogram i MR-segmentet, hvor ’Maersk Corsica’ er den 16. enhed ud af i alt 19.

Maersk Tankers har ligeledes gang i fornyelsen i det i antal langt mindre LR2-segment, hvor skibene er godt dobbelt så store. Her har rederiet i øjeblikket seks nybygninger i pipelinen fra en ordre, der blev placeret hos kinesiske Dalian i starten af 2018.

Leveringen af denne serie, der har yderligere fire optioner, ventes at ske over en periode på to år med start næste år.

Maersk Tankers opererer aktuelt omkring 164 tankskibe med Handy-segmentet som det største. Derudover er skibene fordelt mellem Intermediate, MR, LR2/Aframax.

Omkring 80 af skibene er ejet af Maersk Product Tankers, mens 22 er inde på charter, og yderligere 62 er i kommercielt management. ’Maersk Corsica’ stod ud på leveringsrejsen fra værftet mandag i sidste uge med Sandakan i Malaysia som destination.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082