23948sdkhjf

Dan-Bunkerings ejer hyrer sikkerhedsvagter efter trusler

Den fynske shipping-magnat Torben Østergaard-Nielsen, der blandt andet ejer virksomheden Dan-Bunkering gennem sit selskab Selfinvest ApS, har nu set sig nødsaget til at hyre sikkerhedsvagter. 

Det skriver avisen Danmark

Vagterne er hyret som følge af dødstrusler, som Torben Østergaard-Nielsen har modtaget på mail og igennem sociale medier efter DR's afsløringer af, at Dan-Bunkering har leveret jetfuel til russiske skibe, som angiveligt er havnet på russiske bombefly i Syrien. 

Læs også: Medie: Dan-Bunkering solgte til russisk stråmandsselskab

Hos Fyns Politi er man nu ved at undersøge, om truslerne har karakter af strafbart forhold. Imens tager Torben Østergaard-Nielsen hidtil usete forbehold. 

-Jeg har vagter omkring min bopæl, jeg må ikke køre i mine egne biler, og jeg skal sende sms'er, inden jeg tager nogen steder hen. Jeg har aldrig prøvet at få indskrænket min personlige frihed. Det er helt uvant og hører ikke hjemme i et retssamfund som Danmark for en person, som hverken er anklaget, sigtet endsige dømt, siger han til avisen Danmark. 

Torben Østergaard-Nielsen udtrådte af bestyrelsen for Dan-Bunkering for fem år siden.

Læs også: Dan-Bunkering: Vi har ikke overtrådt EU-sanktioner

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104