23948sdkhjf

Svendborg Yacht leverer ny politibåd

I København har politiet nu fået nyt materiel, der skal gøre det nemmere at patruljere til søs. 

Det er Svendborg Yacht Værft, der har bygget båden, som er Danmarks første politibåd.

Det skriver Søsiden / Fyns Amts Avis.

Ønsket om et maritimt patruljefartøj udspringer blandt andet af den dødsulykke, der skete i København for to år siden som følge af hurtig sejlads med vandscooter. Indtil nu har politiet måttet nøjes med en RIB-båd af gummi eller fartøjer fra marinehjemmeværnet. 

Den nye politibåd er konstrueret i samarbejde mellem Teit Kjeldersgaard fra Svendborg Yacht Værft og Københavns Politi, der efter prøvesejladser skitserede sine behov. 

Båden er bygget i aluminium, er 9,2 meter lang og har to otte-cylindrede udenbordsmotorer på hver 250 hk. Det rækker til en tophastighed på over 50 knob (ca. 90 km/t). Båden vejer 2,8 ton inkl. en fuld tank på 280 liter. 

Der er plads til otte betjente på de særlige "jockey-sæder", hvor betjentene står i "sadlerne". 

Både skrog, dæk og styrepult er af aluminium, imens der på begge sider er lønning og fender i kraftigt kunstofmateriale. 

- Alu er et fantastisk materiale. Var båden af glasfiber, skulle der først laves en støbeform. Og en gummibåd kan punktere. Alu kan du forme præcis som du vil, og det holder, siger Teit Kjeldersgaard til Søsiden. 

Københavns Politi lejer først båden i et år, hvorefter de kan vælge at købe den. Efter prøvesejladser blev den afhentet i sidste uge og sejlet til København. Den 133 sømil lange tur tog lige under fem timer.

Læs også: Svendborg-iværksættere pitchede sig ind hos erfarne erhvervsfolk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079