23948sdkhjf

Containerrater i stort spring – bare ikke til Europa

Efter flere ugers fald i containerraterne efte det kinesiske nytår i februar tog Shanghai-indekset i sidste uge et gevaldigt spring opad. 

Indekset, der er sammensat af spotraterne for 15 ruter ud af Shanghai, steg samlet set med 65,61 point til 793,49 point. 

Det var i særdeleshed de to ruter til USA, der var med til at trække indekset op. Til USA's vestkyst steg spotraterne med 297 dollar til 1626 dollar pr. FEU, imens raterne til østkysten steg med 296 dollar til 2634 dollar pr. FEU. 

For containerrederierne var der dog ikke meget optimisme at hente i raterne til Europa. Til Middelhavet faldt spotraterne med syv dollar til 725 dollar pr. TEU, og til Nordeuropa var der tale om et fald på 33 dollar til 651 dollar pr. TEU.

På Stillehavet har containerrederne i år udvist større disciplin end sædvanligt for at imødekomme den faldende efterspørgsel efter det kinesiske nytår. Philip Blumenthal, der er vicedirektør hos Freightos BLTIC Index, fortæller til The Loadstar, at antallet af aflyste sejladser på Stillehavet i år har været tre gange så højt som sidste år. 

Selvom der også er blevet trukket tonnage ud af ruterne til Europa i år, ser fremtiden mere dyster ud for ruterne hertil. 

- Det er en anden historie med Kina-Nordeuropa. Priserne ligger i øjeblikket 17 pct. under sidste år. Med lav udnyttelse af kapaciteten og flere skibe på vej om kort tid, vil forskellen sandsynligvis blive større i løbet af det næste kvartal, siger Philip Blumenthal til The Loadstar.

Læs også: Containerrater rasler ned trods aflyste sejladser

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093