Spildt masterplan koster 2018-overskud i Kolding Havn
En ny rekord for omsætningen i Kolding Havn ville under normale omstændigheder have resulteret i et overskud i den 175 år gamle erhvervshavn.
Sådan gik det dog ikke i 2018, hvor havnen brugte store midler på at udarbejde en masterplan for havnens fremtid.
Havnedirektør Anders Vangsbjerg Sørensen forklarer til Søfart, at arbejdet med at lave masterplanen har kostet 2,7 mio. kroner. I den samlede regning ligger der blandt andet udgifter til jordprøver, ingeniørberegninger og honorarer til arkitekter i forbindelse med at lave en holdbar plan for, hvordan havnen kunne udvide sine arealer.
Læs også: Stavnsbundet i Kolding: 50 mio kroner binder H. Daugaard til dødsdømt erhvervshavn
Det omfattende arbejde skete ifølge havnedirektøren for at leve op til det ambitionsniveau, som blev udstukket fra byens politikere til havnebestyrelsen.
- Hverken i direktionen eller bestyrelsen har der således været tvivl om, at opgaven fra politisk hold lød på at lave en ambitiøs masterplan, som sikrede havnens vækst og jobs til kommunen i de næste mange år, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.
Normalt ville udgifterne til en sådan plan blive bogført som investeringer i havneanlæg og afskrevet løbende.
- Men nu, hvor planerne på baggrund af Kolding Byråds beslutning ikke bliver ført ud i livet, skal disse omkostninger ifølge regnskabsloven flyttes over på driften, siger havnedirektøren.
Det rigtige gods
På bundlinjen i Kolding Havns 2018-regnskab står der et underskud på 700.000 kroner. Omsætningen steg for tredje år i træk og landede på 32 mio. kroner på trods af, at godsmængden faldt en anelse til 1.255.000 ton. Omtrent 500 skibe anløb havnen i løbet af året.
- Omsætningen i ton har været en smule lavere, men det har været de gode ton, vi fik ind på havnen i 2018, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.
Han forklarer, at på både stål, landbrugsgrovvarer og recycling, der alle giver relativt høj omsætning til havnen pr. ton, har omsætningen været stigende i 2018.
Det samme gælder for antallet af jernbanevogne i den intermodale havn. Antallet er steget med små 10 pct. til lige under 4000 vogne i forhold til niveauet i 2017, men alligevel er havnedirektøren ikke tilfreds.
- Det er jo et af vores klare strategiben at kombinere skibe, lastbiler og banevogne, og jeg må bare sige, at det har vist sig at være svært. Vi vækster en smule, men jeg synes, at vi kan blive meget dygtigere til banevogne, siger han.
Læs også: Havnelukning kickstarter valgkamp i Kolding
Anders Vangsbjerg Sørensen forklarer, at nogle kunder oplever jernbane som et tungt og besværligt alternativt. Ikke desto mindre fastholder han, at jernbane bliver ved med at have høj prioritet i Kolding Havn, fordi det uudnyttede potentiale "er enormt".
Han ser den sunde drift af havnen som et udtryk for, at havnebestyrelsens satsning på udvalgte godstyper inden for cirkulær økonomi og den fokuserede strategi om at skabe en førende specialhavn har været afgørende for omsætningsrekorden i 2018.
- På Kolding Havn havde vi gerne fortsat udviklingen endnu 175 år, men set i lyset af, at de 17 virksomheder, som i dag har deres ansatte, aktiver og aktiviteter på havnens arealer, skal være ude inden for knap 25 år, så er det ikke sikkert, at det giver mening at fortsætte den udvikling, vi havde arbejdet på, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.
