23948sdkhjf

Tidligere Samskip-CEO ny COO hos Wrist

Wrist Ship Supply har oprettet en ny stilling til Jens Holger Nielsen, der indtil for nylig var CEO i Samskip.

Fremover får han titel af viceadm. direktør, og derudover kommer han til at varetage rollen som driftsdirektør (COO).

- Jeg ser frem til at blive en del af Wrist-teamet og til et godt samarbejde med virksomhedens kompetente medarbejdere. Wrist har et solidt omdømme for fremragende kundebetjening og er en virksomhed i vækst med en stærk markedsposition. Der ligger et stort potentiale for en virksomhed som Wrist, siger Jens Holger Nielsen i en pressemeddelelse.

Jens Holger vil få ansvaret for Wrists regioner samt en række andre aktiviteter i koncernen.

- Vi er meget glade for at få en stærk profil som Jens Holger om bord og har store forventninger til, hvordan han kan bidrage til den videre udvikling af Wrist som verdens ledende leverandør af forsyninger til skibe og offshore-faciliteter, siger Robert Kledal, adm. direktør i Wrist Ship Supply, i meddelelsen.

Robert og Jens Holger vil begge rapportere til bestyrelsen i Wrist og vil til daglig indgå i et tæt samarbejde med Robert i spidsen.

- Med Jens Holgers tiltrædelse styrker vi virksomheden betragteligt, ligesom den forberedes for videre udvikling og vækst, både med henblik på omsætning såvel som rentabilitet, siger Wrists bestyrelsesformand Søren Johansen, der også er partner i Altor Equity Partners.

Fremadrettet vil topledelsen i Wrist således bestå af Robert Kledal (adm. direktør), Jens Holger Nielsen (vicedirektør) og Anders Skipper (økonomidirektør).

Jens Holger Nielsen meddelte i september 2018, at han efter 12 års tjeneste ville stoppe i Samskip for at "åbne næste kapitel" af sin karriere. Inden Jens Holger Nielsen kom til Samskip i 2006 var han 18 år i Mærsk, hvor han sluttede som adm. direktør for Maersk Line UK og Irland. 

Læs mere: Jens Holger Nielsen stopper som CEO i Samskip

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095