23948sdkhjf

Faldende USA-rater trækker container-indeks ned

Særligt faldende raterne til USA var med til at trække opgørelse af Shanghai-indekset ned i sidste uge. 

Det samlede indeks, der i forvejen lider under svag efterspørgsel efter det kinesiske nytår i februar, faldt med 44,04 point til 803,71 point. 

Indekset, der er sammensat af spotraterne for containerfragt fra Shanghai i Kina til 15 nøgledestinationer verden over, blev i særdeleshed trukket ned af ruterne til USA. Til landets østkyst faldt spotraterne for en fyrrefodsekvivalent (FEU) med 197 dollar til 2640 dollar, og til vestkysten faldt prisen med 171 dollar til 1549 dollar pr. TEU. 

Heller ikke raterne til Europa gik fri af fald. Til Nordeuropa var der tale om et fald i spotraterne på 35 dollar, så det endte med at koste 796 dollar at få fragtet en tyvefodsekvivalent (TEU) med skib fra Shanghai. Til Middelhavet var der tale om et fald på 47 dollar til 810 dollar pr. TEU.

Til trods for, at raterne fra Shanghai til USA er raslet ned i løbet af året, ligger de ifølge The Loadstar stadig et pænt stykke over niveauet fra samme tid sidste år. For vestkysten er der tale om et forspring på 23 pct., imens raterne til østkysten er 11 pct. højere end for 12 måneder siden. 

Læs også: Mærsk-topchef: Vi har et problem

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096