23948sdkhjf

Maersk-konkurrent vil spare milliarder efter rekordomsætning i 2018

Det franske containerrederi CMA CGM vil spare 1,2 mia. dollar, svarende til 7,9 mia. kroner.

Udmeldingen kommer i forbindelse med rederiets regnskab for 2018. Regnskabet gemmer på en omsætning på 23,5 mia. dollar, hvilket ifølge CMA CGM selv er en rekord. Særligt fjerde kvartal var positivt med en omsætning, der lå næsten 15 pct. over niveauet i samme kvartal 2017.

Alligevel er overskuddet på bundlinjen faldet fra 697 mio. dollar i 2017 til 34 mio. dollar i 2018.

De planlagte besparelser bliver i en pressemeddelelse fremlagt som en "global plan", der skal forbedre CMA CGM's operationelle formåen. Besparelserne skal ske "igennem optimering af ruter og brands" og ved at strømline rederiets processer yderligere, fremgår det. 

I lighed med Maersk har CMA CGM mærket til højere bunkerpriser i 2018. I det franske rederis tilfælde har stigningen i udgifter til brændstof været på 33 pct. i forhold til året forinden. 

Læs også: Mærsk-topchef: Vi har et problem

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11