23948sdkhjf

Mærsk frikendt i kartel-undersøgelse

I en undersøgelse af flere rederier, som USA's justitsministerium har foretaget, er Mærsk nu blevet frikendt for at have deltaget i ulovlig fastsætning af priserne på containerfragt. 

Det skriver Ritzau Finans. Ifølge nyhedstjenesten erklærer Mærsk sig i en meddelelse tilfreds med, at undersøgelsen er lukket, og at rederiet gerne arbejder sammen med de amerikanske myndigheder igen, hvis det bliver aktuelt. 

Rederierne i undersøgelsen blev stævnet i marts 2017 under et møde i den såkaldte Box Club, hvor topchefer fra en række containerrederier mødes hvert halvde år. Møderne sker under opsyn af de amerikanske konkurrencemyndigheder. 

Som Søfart skrev i sidste uge, skuffede udsigterne til indtjening på containerfragten i 2019, da rederiets regnskab for 2018 blev præsenteret. 

- Vi har løst vores vækstudfordring, men vi har ikke løst vores indtjeningsproblem. Sådan er billedet, der står tilbage. Vi har lavet fremskridt. Det er vi absolut glade for, men det absolutte niveau er ikke godt nok, lød det fra adm. direktør Søren Skou under et pressemøde torsdag morgen.

Læs mere: Mærsk-topchef: Vi har et problem

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094