23948sdkhjf

Mærsk aflyser skibe efter kinesisk nytår

Den lave efterspørgsel efter pladser på containerskibe ud af Kina efter det kinesiske nytår får nu Maersk og alliancepartneren 2M til at aflyse en række afgange i løbet af februar og marts. 

Aflysningerne kommer samtidig med, at Shanghai-indekset efter en uges pause faldt med hele 46,15 point til 888,29 point ved udgangen af sidste uge. Indekset er sammensat af spotraterne fra Shanghai til 15 destinationer verden over, og de faldende rater fordeler sig jævnt over de vigtigste havne i indekset. 

Til Nordeuropa faldt raterne med 54 dollar til 906 dollar pr. TEU, imens raterne til Middelhavet faldt med 42 dollar til 920 dollar pr. TEU. Til USA's vestkyst var der tale om et fald på 159 dollar til 1.834 dollar pr. FEU, imens turen til landets østkyst landede i 2.968 dollar pr. FEU efter et fald på 86 dollar. 

Faldende var ventede, da efterspørgslen har for vane at falde umiddelbart efter det kinesiske nytår, hvor en stor del af landets produktionsapparat er lukket ned. Faldet i år er dog lavere, end det var sidste år, hvilket ifølge The Loadstar ikke mindst skyldes, at det 19.327 TEU store 'MSC Eloane' blev aflyst i sidste uge. 

Ifølge Børsen meddelte Maersk i går til sine kunder, at 'Estelle Maersk' ikke afgår fra Shanghai den 2. marts, som det ellers var planen. I forvejen var 10 afgange aflyst i løbet af februar. 

Læs også: Efter konsolidering: Mærsk på profitprøve

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099