23948sdkhjf

'Stellar Daisy's voyage data recorder er fundet

Ti dage efter, at Ocean Infinitys 'Seabed Constructor' sejlede ud fra Cape Town for at finde det sunkne bulk-skib 'Stellar Daisy', er den vigtige voyage data recorder (VDI) nu lokaliseret. 

Det skriver det koreanske nyhedsbureau Yonhap på baggrund af en meddelelse fra landets udenrigsministerium.

'Stellar Daisy', der sank med 22 besætningsmedlemmer den 31. marts 2017, ligger ca. 1800 sømil stik vest for Cape Town på en dybde af 3.461 meter. VDI'en ligger nu i en beskyttende lage, men det er endnu uvist, om tiden på havets bund har ødelagt de vigtige oplysninger. 

Operationen er bestilt af de sydkoreanske myndigheder, der håber på at kunne klarlægge årsagen til, at skibet sank.

- Hvis vi analyserer data fra VDR'en, kan vi måske få informationer om vejrforhold, om navigationen blev udført korrekt og hvilken form for kommunikation, der fandt sted i løbet af ulykken, siger en anonym talsperson fra myndighederne ifølge Yonhap. 

Ocean Infitity vil nu affotografere vraget. 

Som Søfart tidligere har skrevet, er flere personer hos klasseselskaber og rederiet Polaris Shipping under mistanke for at have forfalsket dokumenter om 'Stellar Daisy's tilstand forud for, at det 260.000 t.dv. store skib sank. 

'Stellar Daisy' er oprindeligt bygget i 1992 som et enkeltskroget tankskib. Det blev senere ombygget til bulk.

Læs mere: Politi går efter shipping-CEO i 'Stellar Daisy'-efterspil

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082